Vævning 140 x 300. Silke, bomuld og fyrretræ. Skabt og udstillet hos Statens Værksteder for Kunst i 2022 og 2023. 

I 2022 blev jeg tildelt et udviklingsprogram på Statens Værsteder For Kunst, hvor jeg arbejdede med frie vævemetoder og vævede billeder, der befinder sig på grænsen mellem sammenhæng og opløsning.

Jeg er optaget af menneskers erindrings- og følelsesmæssige relationer til tekstil. Både de omsorgsfællesskaber tekstilet kan danne ramme for og minde os om, og de sårbarheder vi måske kan genkende i et følsomt konstrueret materiale. Jeg er optaget af, hvad det betyder for os, at vi i dag ikke behøver have en forståelse for materialet, da tekstilet er blevet noget vi kan tage for givet og som er skabt af fremmede hænder.

Jeg skabte bl.a. denne væv og udstillede den til en kunstsalon i Atelier plan 5 i marts 2022 samt til en soloudstilling i Statens Værksteder for Kunsts udstillingsrum FOYER i marts - april 2023.
Værkproduktionen blev støttet af Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond. 

Læs om udstillingen her: FOYER - Ellen Ahnfelt-Rønne

Previous
Previous

.

Next
Next

.